Cheesecake med appelsingelé
2. februar 2023
af
Louisa Lorang.
Foto: Rikke Westesen
Cheesecake er altid godt! Denne variant smager af søde appelsiner og er perfekt til gæster, da du laver den dagen i forvejen.
Bemærk
Køletid: Mindst 1 time, gerne natten over.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, ca. 24 cm i diameter
Sådan gør du
Knus kiksene, og hæld dem i en skål. Tilsæt sukker, og rør det sammen. Hak mandlerne fint, og rør dem sammen med kikseblandingen.
Smelt smør i en gryde, og hæld det i kikseblandingen. Skyl og riv appelsinskal, og rør den sammen med kikseblandingen. Tryk kikseblandingen godt fast i bunden af en springform. Sæt formen i køleskabet, mens du laver fyldet. Tænd ovnen på 175° varmluft.
Hæld flødeost i en skål. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Tilsæt vaniljekorn og sukker i skålen, og pisk det hele sammen med en elpisker. Rør æggene i et ad gangen, og pisk igen med en elpisker.
Tag springformen med kiksebund ud af køleskabet. Hæld flødeostecremen i formen, og bag den i ovnen i ca. 1 time, eller til den har sat sig. Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle lidt af på køkkenbordet, før du sætter den i køleskabet. Lad den afkøle helt.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i ca. 5 minutter. Pres appelsinerne til ca. 2½ dl appelsinsaft. Lun 1-2 dl appelsinsaft (gem resten på køl til senere) og sukker i en gryde, indtil sukkeret smelter. Vrid husblassen fri for vand, og opløs den i den lune appelsinsaft.
Bland nu den kolde appelsinsaft sammen med den lune appelsinsaft, og lad den evt. køle en smule mere. Tag kagen ud af køleskabet, og hæld forsigtigt geléen på den kolde kage.
Sæt den på køl igen i mindst 1 time, men gerne natten over. Servér kagen direkte fra køl.
Tip!
Det er også oplagt at lave kagen med limefrugt eller citron. Husk altid at vælge usprøjtede citrusfrugter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk