Cheddarchips med avocadodip
14. juni 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Peter Kam
De sprøde ostechips kan serveres som en let appetizer eller snack før en god middag.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft. Riv cheddarosten, og fordel den i små bunker med god afstand imellem på 1-2 bageplader med bagepapir.
Drys lidt chiliflager over hver ostebunke. Bag cheddarosten i ovnen i 7-8 minutter, til osten er smeltet og løbet ud til runde chips.
Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på bagepladen. Lad dem derefter dryppe let af på fedtsugende papir.
Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skrab avocadokødet ud i en skål. Mos det groft med en gaffel.
Pil og hak rødløget fint. Skær tomaten i små tern, og dryp den fri af væske. Rør avocado, rødløg, tomat og limesaft sammen, og smag dippen til med spidskommen, salt og peber.
Anret cheddarchipsene på et fad, og servér med avocadodippen i en skål.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk