Charcuterie-bræt

5. september 2023 af .

Foto: Rikke Westesen

Anret et bugnende fad med ost, pølser og forskelligt tilbehør, så dine gæster selv kan forsyne sig.

Bemærk
Skal du på picnic? For at gøre det nemt for dig selv kan du pakke et fad, hvor du allerede hjemmefra anretter pølse, oste, sylt og kiks til picnicen. Så er det blot at tage husholdningsfilmen af, når I sidder ude i naturen. Lav selv en flydende brombærmarmelade og grillede grøntsager, som er nemme at tage med.

Ingredienser

Sådan gør du

Kom halvdelen af brombærrene og alt sukkeret i en kasserolle, og kog det stille og roligt op. Lad bærrene springe let, og sukkeret smelte.
Vend de sidste bær i, og lad det simre i yderligere 1-2 minutter. Smag til med chipotle. Fyld brombærmarmeladen i et skoldet glas, og sæt det koldt indtil servering.
Skær peberfrugten i både, squashen i skiver, og pil og halvér de små rødløg. Pensl det hele med lidt olivenolie, og grill det på en grillpande.
Krydr med rosmarin, timian og salt, og fyld alle grøntsagerne på et skoldet glas. Overhæld dem med olivenolie, og sæt dem koldt indtil servering.
Anret pølse, ost, marmelade, grillede grøntsager, frugt, oliven, kiks og brød på et fad. Hvis I skal nyde maden udenfor, er det en god idé også at pakke et køleelement, så maden holder sig frisk.

Tip!

Brombærmarmeladen er flydende med fine bær, men vil du have en mere fast konsistens, kan du tilsætte pektin.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar