Butterfly-kylling med hvidløg, citron og kartofler

6. september 2019 af .

Foto: Winnie Methmann

Halvér tilberedningstiden ved at flække kyllingen og brede den ud som en sommerfugl. Denne ret er ekstra nem og smagfuld, da kartoflerne tilberedes i samme fad.

Bemærk
Tag kyllingen ud af køleskabet 30 minutter før tilberedning.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 220°.
Skrub eller skræl kartofler, og skær dem i både. Fordel dem i et ovnfast fad.
Skyl citronerne, skær dem i både, og halvér de hele hvidløg på midten. Fordel citroner og hvidløg i fadet, og dryp med halvdelen af olien. Krydr med finthakket rosmarin, salt og peber.
Læg kyllingen på et skærebræt med ryggen opad. Klip ned på begge sider af rygsøjlen med en fjerkræsaks, eller skær med en skarp kniv. Vend kyllingen om, og giv den et tryk ved brystbenet, så den ligger fladt.
Smør kyllingen ind i resten af olien, og krydr godt med salt og peber. Læg kyllingen oven på kartoflerne i fadet.
Sæt fadet i ovnen i ca. 40 minutter, til kyllingen er gennemstegt og skindet sprødt.
Skyl og tør salaten, og læg den på et salatfad. Skyl agurken, og lav tynde, lange bånd af den med en kartoffelskræller. Fordel dem over salaten.
Pisk citronsaft, olie, honning, sennep, salt og peber sammen til en dressing, og vend den i salaten.
Servér med butterfly-kylling, kartofler, bagte hvidløg og citron.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar