Butterdejstærte med urtecreme, asparges og varmrøget laks
12. juni 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Peter Kam
Den sprøde tærte kan toppes med alt muligt lækkert. Prøv f.eks. at skifte asparges og varmrøget laks ud med små tomater og parmaskinke.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Rul butterdejen ud, og læg den på en bageplade med bagepapir. Skær en 3-4 cm bred kant hele vejen rundt med en kniv, men uden at skære helt igennem dejen.
Pensl butterdejen med sammenpisket æg over det hele, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter, til den er gylden og puffet op. Afkøl let på en bagerist.
Rør cremefraiche, sennep og honning sammen, og krydr med salt og peber. Hak purløg og dild fint, og rør det i cremen.
Skyl og afdryp rucola. Skær den nederste, træede ende af aspargesene, skær aspargesene i mindre stykker, og læg dem i en skål. Overhæld dem med kogende vand, og lad dem stå i 2-3 minutter. Hæld vandet fra, og afdryp. Pluk varmrøget laks i mindre stykker.
Smør urtecreme på butterdejstærten, og top med rucola, asparges og varmrøget laks. Servér straks. Tærten kan serveres lun eller kold.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk