Butterdej med rejer og asparges
1. juni 2018
af
Susanne Palmqvist.
Foto: Henrik Freek
Sprød butterdej med rejer og asparges minder lidt om tarteletter, men på en meget mere elegant måde.
Ingredienser
Sådan gør du
Rul butterdejen ud, og skær 2 stykker på ca. 6 cm i bredden. Del dem i yderligere 2 dele, og læg dem på en plade med bagepapir.
Prik dejen med en gaffel, og pensl med æggehvide. Skær også 6 strimler i 1½ cm’s bredde. Lim dem fast på bundene med æggehvide, som høje kanter hele vejen rundt. Pensl igen.
Bag butterdejsstykkerne gyldne i en 210° varm ovn i ca. 20 minutter. Køl af på en rist.
Afdryp rejerne. Riv skallen af halvdelen af limefrugterne, og pres saften af dem alle.
Bland limeskal og halvdelen af limesaften, olie og peber i rejerne. Vend salt og hakket dild i, lige før de skal spises.
Bræk enderne af aspargesene, og kassér dem. Skær aspargesene i 4 cm lange stykker, og lynsteg dem i olie på en pande i 2 minutter.
Tilsæt fløde og den sidste limesaft, og kog op. Sluk for blusset, og krydr med salt og peber.
Lun butterdejsstykkerne, og fyld dem med asparges. Læg lidt rejer ved siden af, og drys med lidt ekstra revet limeskal og hakket dild.
Tip!
Friskbælgede ærter giver ekstra forårsfornemmelse til retten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk