Burritos med oksekød, grønne ris og salsa
27. oktober 2020
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Mexicanske burritos med fyld af oksekød i strimler, grønne ris, salsa samt en lækker, cremet guacamole.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil hvidløgene, og knus dem i en morter sammen med chiliflager, paprika, spidskommen og olivenolie. Pensl bøfferne med marinaden, og lad kødet marinere i mindst ½ time. Steg bøfferne på grillen eller en varm pande i 3 minutter på hver side. Lad kødet hvile i 5-6 minutter, og skær det ud i tynde skiver.
Bland mel, salt, vand og olie i en stor skål. Ælt dejen sammen på et meldrysset bord, til den er glat og smidig. Tilsæt evt. mere mel og vand. Lad dejen hvile i 10-15 minutter.
Del dejen, så der er en én pandekage pr. person. Rul hvert stykke ud i en cirkel på 15-20 cm i diameter. Varm lidt olie op på en pande, og bag 1 tortillapandekage ad gangen i ca. 2 minutter på hver side, til den er gylden. Hold tortillaerne varme, indtil de skal spises.
Pil og hak skalotteløg groft. Rens chilien, og hak den groft. Pil hvidløgsfeddet, og blend det med skalotteløg og chili i en foodprocessor. Skyl limefrugten, riv skallen fint, og pres saften. Skyl persillen, og hak den groft. Hæld limesaft og limeskal, persille og ¾ af grøntsagsbouillonen i foodprocessoren, og blend godt.
Varm olien op i en stor gryde. Hæld den blendede blanding i gryden, og kog den i 3-4 minutter under omrøring. Tilsæt risene, og rør godt. Krydr med salt og peber. Hæld resten af bouillonen i, og kog det i 10 minutter, til al væden er absorberet. Skru ned for varmen, og læg låg på gryden. Lad risene trække i 5 minutter, til de er møre.
Fjern skrællen og de lange tråde fra majskolberne. Kog majsene i 8-10 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og afkøl dem. Skær majskornene af kolberne med en skarp kniv, og hæld dem i en skål.
Skyl tomaterne, og skær dem i kvarte. Fjern kernerne fra tomaterne, og skær tomaterne i tern. Hak koriander og purløg. Rens chilien, og hak den fint. Pil og hak rødløg. Dræn bønnerne. Bland det hele sammen med majs, og tilsæt olivenolie.
Halvér avocadoerne, fjern stenen, og tag kødet ud med en ske. Mos det med en gaffel i en skål. Skyl tomaten, og skær den i kvarte. Fjern kernerne, og skær tomaten i små tern. Hak koriander fint. Rør tomater, koriander, spidskommen, salt og friskpresset limesaft sammen med den mosede avocado. Pres mere limesaft over guacamolen lige før servering.
Anret de lune tortillapandekager med oksekød, grønne ris, tomatsalsa, guacamole og yoghurt naturel samt ekstra limefrugt skåret i både.
Tip!
Hvis du vil spare lidt energi i køkkenet, kan du købe færdiglavede tortillapandekager i supermarkedet og få mere tid til at hygge dig med dine gæster.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Standard guacamole-opskrift