Burger med laks og rodfrugtslaw
Servér ugens fisk i en burgerbolle og med en saftig rodfrugtslaw af sæsonens grøntsager.

0-30 min.
(1)
31. maj 2018 af Christine Bille NielsenFoto: Line Falck
Ingredienser
personer
- ferske laksefileter (ca. 150 g hver)
- 4
- smagsneutral olie til stegning
- 1 spsk.
- salt
- peber
- romainesalater
- ½
- rødløg
- 1
- store burgerboller
- 4
Rodfrugtslaw
- knoldselleri
- ¼
- gulerødder
- 250 g
- mayonnaise
- 4 spsk.
- sennep
- 2 tsk.
- æbleeddike
- 1 spsk.
- salt
- peber
Sådan gør du
Rodfrugtslaw
Skræl knoldselleri og gulerødder, og riv begge dele groft. Rør mayonnaise, sennep og eddike sammen til en creme.
Vend de revne rodfrugter i mayonnaisecremen, og smag din rodfrugtslaw til med salt og peber.
Steg laksefileterne i olie på en pande, til de er gyldenbrune og sprøde på begge sider. Krydr med salt og peber.
Skyl og tør salaten, og pluk den i mindre stykker. Pil løget, og hak det. Lun bollerne efter pakkens anvisning.
Saml burgerne med rodfrugtslaw, salat, laks og løg, og servér straks.
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner