Buddha bowl med grønkål, kikærter og søde kartofler

5. september 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Denne fyldige, regnbuefarvede salat kaldes en Buddha Bowl – den kan spises for sig, men den passer fint som anderledes tilbehør til stegt kød.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Skræl søde kartofler, og skær dem i mundrette tern.
Vend dem med halvdelen af olien, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Krydr med paprika, salt og peber. Steg dem gyldne og møre i ovnen i ca. 25 minutter, vend rundt i dem undervejs.
Skær stilke og grove ribber fra grønkålen, så der kun er bladene tilbage. Skyl grønkålsbladene grundigt i koldt vand, og tør dem i en salatslynge eller i et rent viskestykke.
Hak grønkålen fint, eller skær den i meget tynde strimler. Pres saften af citronen. Vend grønkålen med ¼ af olien, citronsaft og salt. Massér kålen med hænderne, så den mørnes.
Dræn kikærterne for vand. Hæld kikærterne på en tør pande, krydr med spidskommen, kanel og salt, og dryp med den sidste olie.
Varm panden op, og rist kikærterne i ca. 5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Flæk avocadoen, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Pil og hak løget. Hak de saltede mandler groft.
Rør tahin sammen med citronsaft, honning og salt i en skål. Tilsæt vandet lidt ad gangen, til dressingen har den ønskede konsistens. Smag dressingen til.
Fordel grønkålen i bunden af portionsskåle, og top med de bagte søde kartofler, avocado, rødløg, kikærter, saltede mandler og tranebær i små farvegrupper. Servér tahindressingen i en skål ved siden af.

Tip!

Når salaten skal serveres, kan du enten vælge at blande alle ingredienserne sammen i én stor skål, eller du kan anrette den som på billedet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du en Buddha bowl 

Den farverige salat har eftersigende sit navn efter Buddhas runde mave, men nogle mener også, at den hedder sådan, fordi Buddha mente, man skulle spise varieret og balanceret. Den kan vi godt være med ham på — ikke mindst, fordi den her salatskål smager virkelig godt!

Hvad består en Buddha Bowl af?

En Buddha Bowl er en vegetarisk ret, der består af flere små portioner anrettet i en skål, som alle oftest serveres kolde. Typisk består salaten af grøntsager, protein som bælgfrugter eller tofu, quinoa eller brune ris samt en dressing.

I denne opskrift består bowlen af bagte søde kartofler, stegte kikærter, grønkål, avocado, rødløg, tranebær, mandler og en lækker tahindressing. Den lækre sammensætning sikrer både, at du bliver mæt og får både noget blødt og sprødt. 

Kan jeg tilsætte kød?

Kan du ikke undvære kød, kan du selvfølgelig sagtens servere bowlen med kød til. Steg f.eks. tern af kylling, bøf eller fisk.

Tøm køleskabet

Det gode ved salatskålen er også, du kan variere den efter humør og sæson. Er det ikke sæson for grønkål, kan du helt sikkert finde spidskål i supermarkedet. Søde kartofler kan erstattes af falafel, aubergine eller tomater.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar