Bruschetta med fetacreme og edamamebønner
4. januar 2022
af
Linn Grubbström.
Foto: Peter Kam
Bruschetta laves typisk med tomat og hvidløg, men her får du en farveflot grøn variant med edamamebønner og friske krydderurter. Der skal røres grundigt, når du laver fetacremen, og så vil du efter et minuts tid opleve, at den faste feta giver slip og lader sig blande sammen med de øvrige ingredienser til en glat og lækker konsistens.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær brødet i skiver, og pensl det med olie. Rist det let på en pande, så det bliver gyldent.
Smuldr fetaen. Pil hvidløget, og pres det. Skyl citronen, og riv skallen fint.
Rør feta, hvidløg, citronskal, friskpresset citronsaft og flødeost sammen i en skål.
Hæld edamamebønnerne i en skål, og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå i 5 minutter, hæld vandet fra, og skyl dem i koldt vand. Lad bønnerne dryppe af.
Skyl persille og mynte, og hak det fint. Vend bønner og krydderurterne sammen, og smag dem til med salt og peber.
Smør brødet med fetacremen, og top det med bønnemiksen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk