Brownie med Baileysmousse
17. marts 2023
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Maria Fabricius Tegner
Kan du ikke få nok af den lækre smag af Baileys, så prøv denne kage med en kraftig chokoladebrownie i bunden og en cremet Baileysmousse ovenpå. Da moussen er lavet med både æggeblommer og æggehvider sætter den sig i to lag, som har samme smag, men forskellig konsistens.
Bemærk
Kagen skal sætte sig i køleskabet i mindst 4 timer, men gerne natten over.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, ca. 24 cm i diameter
konditorplast
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°. Smelt forsigtigt grofthakket chokolade og smør i en lille gryde. Pisk 50 g sukker i, og lad blandingen afkøle let. Pisk æg, vaniljesukker og de sidste 150 g sukker til en luftig æggesnaps. Pisk chokolademassen i lidt ad gangen.
Si hvedemel og kakaopulver i dejen, og rør den ensartet. Hæld dejen i en smurt form, og bag den i ovnen i 20-25 minutter, til den giver efter ved et let tryk, men stadig er svampet. Tag kagen ud af formen. Rengør formen, og læg kagen tilbage deri. Placér konditorplast på formens kanter, så det når ca. 4 cm op over kagens top.
Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter. Opvarm Baileys og 1½ dl piskefløde, men hold det under kogepunktet.
Hak mælkechokoladen groft, og læg den i en varmefast skål. Hæld den varme flødeblanding over, og rør forsigtigt rundt fra midten af skålen, til chokoladen smelter, og bliver til en glat creme.
Kram husblas fri for væske, og smelt dem i cremen et blad ad gangen. Lad det afkøle en anelse.
Opdel æggene i blommer og hvider. Stil hviderne til side, og pisk blommer og sukker til en luftig æggesnaps. Rør æggesnapsen i chokoladecremen, og bland forsigtigt det hele sammen til en ensartet konsistens. Pisk æggehviderne stive i en skål for sig. Vend den med chokoladeblandingen.
Pisk den sidste 1½ dl fløde til en let skum, og vend den med resten af cremen. Fordel skummet oven på brownien, og lad kagen sætte sig i køleskabet i mindst 4 timer, men gerne natten over. Pynt med hakket chokolade inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk