Brombærlagkage med chokoladebunde
17. september 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
De chokoladelækre kagebunde er bagt helt uden mel, så også glutenallergikere kan være med og spise af denne sommerlige lagkage.
Ingredienser
Udstyr
3 små springforme, 16 cm. i diameter
Sådan gør du
Hak chokoladen groft. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Rør sukkeret i chokoladeblandingen, når den er helt smeltet. Pisk æggene sammen i en skål, og rør dem i chokoladeblandingen sammen med salt.
Tænd ovnen på 180°. Læg bagepapir i bunden af springformene, og smør kanterne med lidt smør. Fordel chokoladedejen i formene, og bag dem i ovnen i 20-25 minutter, til de er netop gennembagte. Afkøl bundene på en rist, og sæt dem herefter på køl, til de er helt kolde.
Bring blåbær, brombær, sukker, vaniljepulver og citronsaft i kog i en gryde, og lad det småkoge i 5 minutter. Blend det med en stavblender direkte i gryden, så det får konsistens som puré.
Rør vand og majsstivelse sammen, og rør det i bærpuréen. Kog bærpuréen op igen, til den tykner. Tag gryden af varmen, og afkøl puréen helt. Pisk fløden til let skum. Tilsæt mascarpone og den afkølede bærpuré, og pisk det til luftigt skum med en elpisker.
Tag de tre chokoladebunde ud af formene, og læg dem sammen med et lag bærcreme imellem hver bund. Slut af med creme på toppen, og pynt med friske blåbær og brombær og evt. spiselige blomster.
Tip!
Bugner din have af andre lækre bær? Du kan pynte kagen med alle slags friske bær, som du godt kan lide.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk