Brød med bønner, tørret frugt og nødder
28. juli 2021
af
Linn Grubbström.
Foto: Stine Christiansen
Er det et klassisk rugbrød? Nej, det er et frugtbrød med bønner! Brødets klassiske rugbrødsfarve kommer fra sorte bønner, som gemmer sig i dejen. Men dem kan du slet ikke smage – her er det nødder, mandler og tørrede abrikoser, der giver brødet smag.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Hæld bønnerne i en sigte, og skyl dem i vand. Lad bønnerne dryppe af.
Blend bønnerne og yoghurten til en jævn creme i en blender.
Bland hørfrø, sesamfrø, vand og honning i en skål. Rør rundt, og lad blandingen trække i 10 minutter.
Blend 60 g havregryn til fint mel i en blender. Vend bønnecremen, hørfrø-blandingen, de blendede havregryn, hvedemel, natron og salt sammen i en skål med en dejskraber.
Hak mandler og hasselnødder groft. Skær abrikoserne i mindre stykker. Vend mandler, nødder og abrikoser i blandingen.
Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir. Drys de sidste havregryn på toppen af brødet.
Bag brødet i bunden af ovnen i ca. 1 time. Lad brødet køle af i formen i 1 time, og læg det derefter på en bagerist.
Tip!
Har du andre nødder, mandler eller tørret frugt i køkkenskabet? Du kan sagtens variere brødet og f.eks. bruge valnødder og tørrede tranebær, så længe mængderne er ens.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk