Briochebrød
30. juli 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
Brioche er et smør- og æggeholdigt utrolig lækkert brød, som smager fantastisk med marmelade og smør eller på ægte fransk manér med foie gras, ost eller skinke.
Bemærk
Hævetid: I alt 3 timer
Ingredienser
Udstyr
1 aflang brødform, gerne med indvendig silikonebelægning, ca. 12 x 30 cm.
Sådan gør du
Lun mælken, til den er håndvarm. Smuldr gær i den lune mælk, og rør rundt, til den er opløst. Tilsæt sukker og æg, og rør det sammen. Tilsæt hvedemel og salt, og ælt dejen sammen på en røremaskine ved lav hastighed i 2-3 minutter.
Skær smørret i små tern, og tilsæt dem lidt ad gangen, mens røremaskinen kører. Skru op for hastigheden, når alt smørret er inkorporeret, og ælt dejen i 8-10 minutter, til den er blank og elastisk.
Læg dejen i en skål, dæk med et rent viskestykke, og lad dejen hæve lunt i 1 time. Fjern viskestykket, og dæk skålen med et låg eller husholdningsfilm. Sæt skålen på køl, og lad dejen hæve koldt i mindst 8 timer (gerne natten over).
Læg bagepapir i formen. Hvis du bruger en bageform med indvendig silikonebelægning, behøver den hverken bagepapir eller at blive smurt. Tag dejen ud fra køl, og del den i 10 lige store stykker.
Form dejstykkerne til runde og ensartede boller, og fordel dem i to rækker i bageformen. Lad brødet hæve i formen i 2 timer lunt og tildækket med et viskestykke.
Tænd ovnen på 200ﹾ. Pisk æggeblommen sammen med lidt salt, og pensl brødet med æggeblandingen. Sæt brødet ind i ovnen, og skru straks ovntemperaturen ned til 180ﹾ.
Bag brødet i ovnen i 25-30 minutter, til det er gyldent og gennembagt. Tag det ud af formen, og lad det køle af på en bagerist. Servér brødet friskbagt.
Tip!
Briochebrødet smager allerbedst, når det er friskbagt. Har du alligevel rester tilovers i dagene efter, kan du bruge det til lækre french toast eller brødpudding med blåbær og vaniljecreme.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk