Braiserede spoleben med rodfrugtmos

9. december 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Braiserede spoleben med rodfrugtmos og grønkålschips er en lækker simreret, hvor den lange simretid forvandler spolebenene til det møreste kød, når de er færdige.

Bemærk
Kogetid: I alt 3 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Krydr spoleben med salt og peber, og læg dem til side.
Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver. Pil løgene, og skær dem i skiver. Pil hvidløgsfeddene. Skyl æblet, og skær det i skiver.
Brun spolebenene i smør i en stor, tykbundet gryde, til de er gyldne. Tag dem op af gryden, og læg gulerødder, løg, hvidløg, æble, rosmarin og laurbærblade i gryden. Krydr med salt og peber, og lad det småstege, til løgene får lidt farve.
Læg spolebenene tilbage i gryden, og tilsæt vin, balsamico og bouillon, så kød og grøntsager næsten er dækket af væske. Læg låg på gryden, og lad det småkoge i 2½ time. Tag forsigtigt spolebenene op af gryden.
Si væsken fra gryden gennem en sigte over i en mindre gryde. Kassér alle grøntsagerne. Lad væsken koge i 25-30 minutter, til den får en tykkere konsistens. Pisk koldt smør i. Læg spolebenene ned i gryden, og varm dem forsigtigt op i saucen.
Skræl kartofler og rodfrugter, og skær dem i små tern. Kog dem i bouillon i en gryde i ca. 15 minutter, til de er helt møre. Gem lidt af væsken, og si resten fra. Mos kartofler og rodfrugter sammen med smør og lidt af væsken. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 150°. Skyl grønkål, hak den groft, og dup den tør i et rent viskestykke. Vend den hakkede grønkål med olie, og fordel på en bageplade med bagepapir. Drys med salt. Steg grønkålen i ovnen i 10-15 minutter, til den er sprød, men ikke for brændt.
Skræl gulerødder, og skær dem i små tern. Steg dem gyldne i olie på en pande i ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber.
Anret spolebenene oven på rodfrugtmosen, og servér med grønkålschips og de stegte gulerødder. Sæt resten af den indkogte sauce frem på bordet, så man selv kan dryppe lidt ekstra over sin ret.

Tip!

Bestil spoleben hos slagteren et par dage i forvejen. De fås til en meget rimelig pris.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar