Bradepandebrød med rødbeder
27. januar 2022
af
Linn Grubbström.
Foto: Columbus Leth
Et lyserødt brød? Ja, den er god nok. Når du river rødbeder direkte ned i dejen, får dit brød ikke kun spændende smag af den røde rodfrugt. Det får også masser af farve foræret, så det kan pynte ekstra flot på spisebordet.
Bemærk
Hævetid: I alt 2 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Smuldr gæren i en skål. Hæld mælken i skålen og rør rundt, til gæren er opløst. Tilsæt salt og honning.
Skræl rødbede og sød kartoffel, og riv det groft. Knus fennikelfrø i en morter.
Hæld rødbede, sød kartoffel, fennikelfrø, rugmel og hvedemel i dejen. Ælt dejen sammen i 10 minutter, gerne på en røremaskine.
Skær smørret i mindre stykker, og hæld det i skålen. Ælt brødet i yderligere 5 minutter.
Lad dejen hæve tildækket i 1½ time.
Ælt dejen i hånden, og pres den flad i en bradepande med bagepapir. Brug evt. en kagerulle for at få dejen stor nok. Klistrer dejen, kan du drysse lidt mel på toppen.
Skær dejen i firkantede stykker med en skarp kniv, og drys den med solsikkekerner.
Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter. Tænd ovnen på 225°. Bag brødet i ca. 25 minutter.
Tip!
Har du ikke rødbeder i grøntsagsskuffen? Du kan erstatte rødbederne med gulerødder, butternutsquash eller pastinak.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk