Boller i karry med blomkålsris
15. juni 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Betina Hastoft
Boller i karry er en klassisk familieret, som de fleste holder meget af. Her er den danske klassiker serveret i en lidt sundere udgave med blomkålsris og et tvist af dejlig kokos.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Rør hakket kød<br />
sammen med løg, hvidløg, æg, mælk, havregryn, salt og peber. Bland farsen godt, og form små kødboller med 2 skeer.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog, og kog kødbollerne i ca. 5 minutter. Tag kødbollerne op<br />
med en hulske (gem kogevandet!).
Pil løget, og hak det fint. Steg løget i smør i en gryde, indtil det har taget lidt farve. Tilsæt karry, og lad det stege lidt med. Hæld kokosmælken i, kog i et par minutter, og smag saucen omhyggeligt til med salt og peber.
Tilsæt de kogte kødboller, og varm retten godt igennem.
Rens blomkålen, og del den i små buketter. Læg<br />
dem i den gryde med vand, som kødbollerne kogte i, og lad blomkålen trække i det varme vand i 2 minutter, endelig ikke mere.
Hæld vandet fra, og blend blomkålen i en foodprocessor, til det ligner fine hvide ris.
Skyl æblet, og skær det i fine tern. Pynt boller i karry med friske æbletern. Drys blomkålsrisene med kokosflager, og servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk boller i karry