Boller i karry

Boller i karry er en gammel klassiker, der stadig smager skønt. Specielt her, hvor retten er tilsat lidt friskt sprødt og sursødt i form af æbler og rosiner – toppingen kan selvfølgelig undlades.

Boller i karry
0-30 min.

(5)

May 9, 2022 af Julie HeyFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Nem boller i karry: Duften af mormors køkken

Der er intet som duften af karry, der simrer i gryden og fylder næsen med nostalgiske minder om mormors køkken. Boller i karry er en rigtig klassiker, som er blevet lavet i de danske køkkener, så længe vi kan huske, og derfor har mange af os et helt særligt forhold til retten. Det betyder også, at du måske allerede har en hellig opskrift, som du sværger til, og det samme har vi. En opskrift på nem boller i karry, der får mundvandet til at løbe, maverne til at rumle og alle om bordet til at klappe i deres hænder. Vores opskrift er klassisk, som vi kender den – og elsker den. Selv tak! 

TIP: Vil du have flere grøntsager ind i retten, kan du komme squash, svampe, selleri, rodfrugt, peberfrugt, aubergine eller blomkål i karrysovsen og koge med. Snup bare, hvad du har i grøntsagsskuffen, eller servér grøntsagerne som tilbehør til boller i karry. 

Hvad består boller i karry egentlig af?

Boller i karry består af ris, kogte kødboller og en opbagt karrysovs – hvad du ser, er hvad du får. De mest anvendte ris til retten er hvide ris, men foretrækker du et alternativ, kan du prøve vores kan du prøve vores opskrift på boller i karry med blomkålsris.

Kødbollerne laves traditionelt set af svinekød og oksekød, men kyllingeboller og fiskeboller har også fundet deres vej til retten. Sidst men ikke mindst laves den klassiske karrysovs af en gavmild portion karry, som med fordel kan ristes på panden, inden den kommes i kødbollernes kogevand. Hertil tilsættes maizena eller hvedemel for at give sovsen en god, tyk konsistens, der klamrer sig om kødbollerne. Mmm …


Kødboller til boller i karry – sådan får du dem saftige

Når vi laver vores kødboller til boller i karry, er det vigtigt for spiseoplevelsen, at de bliver saftige og nemme at bide over. Selvfølgelig hjælper den cremede karrysovs oplevelsen på vej, men der er næsten ikke noget værre end tørre kødboller, som næsten ikke kan tygges. Heldigvis kan du undgå dette med bare få kneb. 

3 tips til saftige kødboller

  1. Lad endelig ikke kødbollerne koge for meget. Det er bedre, at de får den sidste tilberedning i karrysovsen. 
  2. Kom hellere lidt for meget mælk i end for lidt. Mælk og æg bidrager til den møre, saftige bid.
  3. Et hack er at komme lidt franskbrødkrummer, havregryn eller hytteost i farsen.

BONUSTIP: Husk, at kødbollerne ikke skal koge, men pochere. Det betyder, at de kun må ”koge” akkurat under kogepunktet.

Det sprøde tilbehør til boller i karry

Det kan hurtigt blive en tung og teksturløs omgang, hvis vi ikke topper vores boller i karry med lidt sprøde og friske elementer. Har du set MasterChef, er du med stor sandsynlighed blevet introduceret til filosofien om ”det sprøde element”, som ingen ret bør undvære. En anden filosofi lyder, at der skal være noget sødt, surt og salt til stede for at fuldende ethvert måltid. Og selvom nogle klassikere bare er bedst, som de nu engang blev opfundet, kan vi godt udfordre traditionerne i ny og næ – ja, selv når det kommer til en omgang nem boller i karry!

Klassisk tilbehør til boller i karry er mange gange rosiner, æbler, cashewnødder og lidt persille, men vil du sætte sanserne i spil og give retten et tvist, kan du også prøve andre former for tilbehør til boller i karry. 

6 ideer til tilbehør: Syltede agurker, syltede rødløg, frisk eller syltet ananas, chili skiveskåret eller finthakket, kokosflager, forårsløg.

En drik der passer til?

Med sin søde mango og kølige yoghurt, er en god lassi den ideelle modvægt til krydrede retter som boller i karry. ISABELLAS har en enkel og god opskrift her: Mango lassi.

Indisk dahl med en tekst, der foreslår at spise indisk til aftensdmad

Har du fået ekstra appetit for karry, kan du også udforske vores andre spændende karryretter, der tager dig med på en rejse til Indien. Se vores samling her: Indisk mad.

Måske du også kan li'