Bøfsandwich med bløde løg og brun sauce

27. januar 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

En ægte bøfsandwich er en tung affære, men ikke desto mindre virkelig lækker. Du kan selv styre, hvor meget ”snask” der skal i din bøfsandwich. Nogle foretrækker hele molevitten med både ketchup, remoulade, sennep og brun sauce, mens andre nøjes med lidt mindre som i denne version.

Bemærk
Trækketid, agurkesalat: Mindst 1 time

Ingredienser

Sådan gør du

Bland sukker og salt i en skål, og tilsæt kogende vand. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Tilsæt eddike og sennepsfrø, og rør lagen sammen. Skyl agurken, og skær den i tynde skiver.
Læg agurkeskiverne i et rent og skoldet patentglas. Hæld eddikelagen over, og lad det trække i mindst 1 time på køl inden servering – gerne længere.
Form 4 hakkebøffer af kødet, og krydr dem godt med salt og peber. Opvarm en dyb pande med olie, og steg bøfferne i 2-3 minutter på hver side. Læg bøfferne over på en tallerken, og lad panden være varm.
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver.
Opvarm den samme dybe pande, som du lige har stegt hakkebøfferne på, med lidt smør. Tilsæt løgskiver og sukker, og steg ved middelvarme i ca. 10 minutter, til løgene er klare og bløde. Smag til med balsamicoeddike, og hæld løgene over på en tallerken.
Hæld oksebouillon i den samme dybe pande, som du stegte bøffer og løg på, og bring det i kog. Skrab godt i bunden af panden med en træpalet, så du får al den gode smag med. Tilsæt fløde, pisk saucen godt sammen, og lad den småkoge i ca. 5 minutter, til den er kogt lidt ind.
Tilsæt ketchup og soja, og smag saucen til med salt og peber. Tilsæt madlavningskulør, til den ønskede brune farve er opnået.
Lun eller rist burgerbollerne, og flæk dem. Skyl og snit salaten.
Smør underbollerne med mayonnaise, og smør overbollerne med dijonsennep. Læg en lille håndfuld snittet salat på bunden efterfulgt af en hakkebøf, bløde løg og agurkesalat. Læg overbollen på, og stik evt. et spyd igennem for at holde på det hele. Hæld en skefuld varm brun sauce over burgeren, og top med ristede løg. Servér straks.

Tip!

Kan du ikke nå at lave det hele selv, kan du købe færdige syltede agurker i supermarkedet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

bøfsandwich med bløde løg og brun sauce

En hjemmelavet bøfsandwich med bløde løg og brun sauce er dansk comfort food, når det er allerbedst. Det er formentlig ikke en ret, der kommer på middagsbordet særlig tit, for en ægte bøfsandwich er en tung affære, men ikke desto mindre virkelig lækker.

Du styrer selv, hvor snasket din bøfsandwich skal være. Nogle foretrækker hele moletjavsen med to slags løg, ketchup, remoulade, sennep og brun sauce, mens andre nøjes med lidt mindre. Det er en smagssag.  

Sådan laver du en hjemmelavet bøfsandwich

Start med agurkesalaten. Hæld den kogte eddikelage over agurkeskiverne, og lad det trække i mindst en time – gerne længere. Du kan med fordel lave agurkesalaten helt op til en uge før servering, det bliver den kun bedre af. Kan du ikke nå at lave det selv, kan du købe færdige syltede agurker i supermarkedet.

Hakkebøfferne skal blot have 2-3 minutter på hver side. Krydr dem godt med salt og peber inden stegning. Opskriften her er til 4 personer, og vi har beregnet én bøf til hver.  

Bløde løg er nemme at lave og uundværlige i en klassisk bøfsandwich. De består af blot 4 ingredienser: løg, sukker, smør og lidt balsamicoeddike. Skær løgene i tynde skiver, gerne på et mandolinjern, og steg dem i smør og sukker i ca. 10 minutter. Brug den samme pande, som du lige har stegt bøfferne på. Smag til med balsamicoeddike.

Den klassiske brune sauce/sovs er bøfsandwichens varemærke. Brug den samme pande, som du lige har stegt løg og bøffer på, det tilfører lækker smag til saucen. Sørg for at smage den godt til, så den bliver helt perfekt. Der er delte meninger om, hvorvidt saucen skal på bøffen eller oven på burgerbollen. Vi foretrækker at hælde en skefuld varm sauce over burgeren, og toppe med ristede løg til allersidst.   

Du kan variere fyldet i din bøfsandwich efter smag. I denne opskrift smøres burgerbollerne med mayonnaise og sennep, og snittet grønt salat og ristede løg er med til at give sprødhed. Prøv f.eks. også med tomatskiver, syltede rødbeder eller syltede rødløg.

Skal det være ekstra godt, kan du bage burgerbollerne selv - enten klassiske burgerboller eller smørbagte briocheburgerboller.

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar