Bøf med bagekartofler, løgsmør og grønkålssalat
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Line Falck
En mør bøf serveret med bagekartofler og hjemmerørt smør er den rene luksusspise – her får retten ekstra pluspoint for den fyldige grøntkålssalat, der udgør tilbehøret.
Bemærk
Bagetid, kartofler: 1–1 ½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl kartoflerne, og skær et kryds ned i hver kartoffel. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i en 200° varm ovn i 1-1½ time.
Skræl selleri og gulerødder, og skær dem i skiver og tern. Vend grøntsagerne i halvdelen af olien, bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 30 minutter, til de er møre og gyldne. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle lidt af.
Skyl grønkålen, fjern stilkene, og snit kålen. Pil rødløget, og skær det i skiver.
Rør sennep, æbleeddike og resten af olivenolien sammen. Vend rodfrugter, grønkål og løg i dressingen, og krydr med salt og peber.
Pil rødløget, og hak det fint. Steg det gyldent i smør i en gryde. Tilsæt æbleeddike, og lad det koge, til eddiken er suget helt op af løgene. Lad løget køle af i en skål.
Pluk og hak timian, og rør det sammen med de stegte løg og det bløde smør. Smag til med salt og peber, og sæt løgsmørret på køl indtil servering.
Krydr bøfferne med salt og peber. Brun dem i olie på en pande. Skru ned for varmen, og steg bøfferne 1-2 minutter på hver side.
Servér bøfferne med grønkålssalat og bagekartofler toppet med løgsmør.
Tip!
Sæt kartofler og rodfrugter i ovnen som det første, og tilbered resten af middagen i ro og mag.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Verdens bedste opskrift på grønkålssalat
Powered by Froala Editor