Blondie med chokoladeganache og cashewnødder
2. august 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Browniens blonde søster er fyldt med hvid chokolade og har i denne version fået lidt salt modspild fra en håndfuld cashewnødder.
Bemærk
Afkøling: 4 timer (gerne til næste dag)
Ingredienser
Udstyr
1 kvadratisk bageform, 20 x 20 cm
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Smør bageformen med lidt smør, og beklæd den med bagepapir.
Smelt smørret i en gryde ved lav varme, og tag gryden af varmen. Hak chokoladen fint, og hæld i gryden med smørret. Lad det stå et øjeblik, og rør så rundt, til chokoladen er smeltet.
Pisk sukker og æg cremet med en elpisker i en skål. Rør den smeltede chokoladeblanding i æggesnapsen. Tilsæt mel og grofthakkede cashewnødder, og vend dejen sammen, til den er ensartet.
Hæld dejen i formen, og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter, til den er let gylden i kanten, men stadig virker lidt ubagt i midten. Afkøl kagen på en bagerist.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad eller i mikroovnen.
Opvarm fløde og vaniljepulver i en gryde til kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør med cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig. Tilsæt ganske lidt salt.
Fordel ganachen i et jævnt lag oven på den afkølede blondie, og sæt kagen på køl i mindst 4 timer (gerne til næste dag).
Løft kagen op af formen, og skær kanten af. Skær derefter kagen i 9-12 firkantede stykker, og pynt med hele og hakkede cashewnødder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk