Blomkålsgratin og aspargessalat

Der er både knas og creme i denne vegetariske ret, der hurtigt kan blive en af de grønne favoritter.

Blomkålsgratin og aspargessalat
31-60 min.

(0)

20. august 2021 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: columbus leth

Ingredienser

personer

Blomkålsgratin

blomkål
1
porrer
2
smør til stegning
1 spsk.
æg
2
piskefløde
3 dl
dijonsennep
1 spsk.
tørret rosmarin
2 tsk.
salt og peber
rasp
4 spsk.
parmesan
25 g

Smørristede mandler

smør
1 spsk.
smuttede mandler
50 g
salt

Aspargessalat

grønne asparges
250 g
cherrytomater
250 g
olivenolie
2 spsk.
citronsaft
1 spsk.
salt og peber
parmesan
20 g

Til servering

bredbladet persille
1 håndfulde

Sådan gør du

Blomkålsgratin

Tænd ovnen på 180°. Rens blomkålen, og skær den i små buketter. Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde skiver.
Steg blomkål og porrer i smør i en dyb pande ved middel varme i ca. 5 minutter. Fordel grøntsagerne i et ovnfad.
Rør æg, fløde og sennep sammen i en skål, og krydr med rosmarin, salt og peber. Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet. Bland rasp og fintrevet parmesan, og drys det på toppen. Bag gratinen i ovnen i 40 minutter.

Smørristede mandler

Smelt smørret på en pande. Tilsæt smuttede mandler, og rist dem godt i smørret i et par minutter. Krydr med salt. Afkøl mandlerne.

Aspargessalat

Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær resten i mundrette, skrå stykker. Læg aspargesstykkerne i en flad beholder, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem ligge i kogevandet i 2 minutter. Afdryp, skyl dem i koldt vand, og afdryp igen.
Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Vend asparges og tomater sammen med olie og citronsaft i en skål, og krydr med salt og peber. Drys med høvlede parmesanflager og smørristede mandler.

Servering

Skyl og hak persillen groft, drys den over blomkålsgratinen, og servér med aspargessalaten.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'