Blåmuslinger i thaikarry og kokos
16. december 2019
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Blåmuslinger, thaikarry og kokos går overraskende godt i spænd, og opskriften er supernem og hurtig at lave. Du skal bare have fat i et kilo friske blåmuslinger, og så er du allerede godt i gang.
Bemærk
Gul karrypasta er en medium-stærk krydderblanding, som fås på glas i velassorterede supermarkeder, f.eks. af mærket Blue Dragon, og hos mange grønthandlere.
Ingredienser
Sådan gør du
Rens muslingerne grundigt under rindende vand, brug evt. en grov børste. Tjek, at alle muslinger er lukkede, og kassér dem, der ikke lukker sig af sig selv efter et let bank mod køkkenbordet.
Halvér chilien, fjern frøene, og skær chilien i tynde strimler. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stave. Rens og snit forårsløg. Skyl sukkerærterne, og skær dem igennem på langs.
Steg karrypasta i lidt af den faste del af kokosmælken i en stor gryde med tilhørende låg eller i en wok med låg. Tilsæt resten af kokosmælken, og bring blandingen i kog.
Tilsæt chili, gulerødder og muslinger. Læg låg på, og kog det hele i ca. 4 minutter, så muslinger og grøntsager bliver dampet. Tilsæt forårsløg og sukkerærter, og kog videre i 1-2 minutter.
Smag saucen til med limesaft og fiskesauce.
Kassér de muslinger, som ikke har åbnet sig under tilberedningen. Servér retten drysset med frisk koriander og med brød til.
Tip!
Servér evt. kogte jasminris til retten i stedet for brød. Vælg fuldkornsris, hvis du vil have lidt flere fibre i retten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk