Blåbærislagkage med nøddebunde

1. november 2019 af .

Foto: Winnie Methmann

Den lilla blåbæris lægger sig kærligt mellem bunde af mandel og hasselnød. Den rustikke islagkage køler dejligt på en varm sommerdag.

Bemærk
Islagkagen skal stå i fryseren i mindst 4 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175°. Hak hasselnødder og mandler til groft mel i en foodprocessor. Pisk æggehviderne stive med elpisker. Tilsæt sukker, og pisk, til sukkeret er opløst. Vend de piskede æggehvider sammen med nøddemelet.
Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og fordel dejen i 2 lige store lagkagebunde på hver sin bageplade. Mål gerne efter den springform, islagkagen skal samles i, så størrelsen bliver korrekt.
Bag bundene i ovnen i ca. 25 minutter, til de er gyldne og faste. Læg de bagte bunde på en bagerist, så siden med bagepapir ligger øverst. Vent med at fjerne papiret, til bundene er kølet helt af.
Hæld blåbær i en gryde, og bring dem i kog. Lad dem simre i 15 minutter, så væden koger lidt ind. Hæld blåbærsaucen i en skål, og stil den i køleskabet, så den kan køle helt af.
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps med elpisker. Pisk fløden til skum i en anden, større skål, og vend æggesnapsen i. Vend forsigtigt halvdelen af den afkølede blåbærsauce i.
Beklæd springformen med bagepapir, og læg en lagkagebund i formen. Fordel halvdelen af blåbæriscremen over. Hæld lidt af den resterende blåbærsauce over, og rør det let rundt i iscremen, så der danner sig en hvirvel.
Læg den anden lagkagebund oven på, og fordel resten af iscremen over. Rør den sidste mængde blåbærsauce i som en hvirvel, og dæk formen med husholdningsfilm. Stil islagkagen i fryseren i mindst 4 timer. Tag den ud ca. 10 minutter før servering. Servér med bær, og pynt med spiselige blomster.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar