Berlinere med lemoncurd
2. februar 2023
af
Louisa Lorang.
Foto: Rikke Westesen
Den friturestegte klassiker har fået et friskt twist med den bløde og syrlige lemoncurd i midten.
Bemærk
Hævetid: mindst 10 timer, gerne natten over.
Ingredienser
Udstyr
1 stegetermometer
1 sprøjtepose med en lille tyl
Sådan gør du
Lun mælken i en gryde til ca. 37°, og hæld den i en stor skål. Tilsæt gær, og rør, til det er opløst. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene fra. Hæld vaniljekorn, sukker og æg i skålen med mælk, og rør det hele sammen.
Skær smørret i tern, og ælt dem i dejen sammen med ca. halvdelen af melet. Tilsæt mere mel lidt ad gangen – det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Brug røremaskine eller en elpisker med dejkrog, og rør i ca. 3 minutter, til dejen er glat og blød.
Lad dejen hæve i 20 minutter ved stuetemperatur. Ælt dejen kort i skålen, og dæk den til med et viskestykke. Lad den hæve i mindst 8 timer i køleskabet, gerne natten over.
Drys lidt mel på bordet (ikke for meget, men så dejen ikke sætter sig fast),og rul dejen ud i 1- 1½ cm tykkelse.
Stik 18 cirkler ud med et glas eller en skål med en diameter på ca. 8 cm. Fordel dejcirklerne på bagepapir på en bageplade, og lad dem hæve under et viskestykke i ca. 1 time.
Varm olien op til ca. 180° i en gryde, og steg et par berlinere ad gangen. De skal have 1-2 minutter på hver side. Vend dem jævnligt, og hold olien på de ca. 180°.
Vend straks berlinerne i sukker, og lad dem afkøle helt. Fyld lemoncurd i sprøjteposen. Prik hul i berlinerne med tyllen eller en lille kniv, og fyld dem med lemoncurd. Servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk