Belgiske vafler med råcreme og appelsinsirup

28. maj 2019 af .

Foto: Betina Hastoft

Det er altid hyggeligt at bage og spise vafler! Gør det endnu mere hyggeligt ved at anrette vaflerne flot på et stort fad eller bræt med en masse topping, så man selv kan samle sin egen favorit.

Bemærk
Hævetid: 30 minutter.

Ingredienser

Udstyr

et vaffeljern (gerne med plader til belgiske vafler)

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mælken. Tag gryden af varmen, og lad blandingen køle af, til den er håndvarm. Smuldr gæren i mælkesmørret, og rør godt rundt, til gæren er opløst.
Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen fint.
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn lyst i den ene skål med en elpisker. Tilsæt det lune mælkesmør, hvedemel, kardemomme, salt og citronskal, og rør dejen godt sammen, til den er jævn og helt uden klumper. Pisk æggehviderne stive med en elpisker i den anden skål, og vend forsigtigt æggehviderne i dejen. Hak chokoladen groft, og vend den i dejen.
Dæk skålen med et viskestykke, og lad dejen hæve i 30 minutter.
Opvarm vaffeljernet, og pensl det med lidt smør. Hæld lidt af dejen i vaffeljernet, og steg vaflerne, indtil de er gyldne. Stegetiden afhænger af dit vaffeljern.
Halvér appelsinerne, og pres saften ud. Kom appelsinsaft, sukker og alle krydderierne i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i 10-15 minutter, til appelsinsaften tykner en smule. Tag gryden af varmen, og sigt krydderierne fra. Hæld siruppen i et glas med låg, og opbevar den ved stuetemperatur indtil servering.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas vaniljekornene sammen med sukkeret, så kornene fordeler sig. Pisk æggeblommer og vaniljesukker lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Pisk fløden til let skum i en anden skål. Vend flødeskum og æggesnaps sammen til en luftig råcreme.
Skyl og skær al frugten ud, som du kan lide det. Anret belgiske vafler, råcreme, appelsinsirup, udskåret frugt og grofthakket chokolade overdådigt på et stort fad eller bræt, og spis løs af herlighederne!

Tip!

Den mørke chokolade i vaffeldejen gør dem ekstra lækre, men kan sagtens udelades.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar