Beef Wellington med timiankartofler og grøn salat

27. januar 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

Den bedste bøf kommer fra oksemørbraden, og her får du den engelske klassiker, som består af oksemørbrad pakket godt ind i svampe, lufttørret skinke og butterdej. Perfekt gæstemad, når det skal være ekstra lækkert.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Tjek kødet for evt. fedt og sener, og skær det væk, så du har et helt rent stykke godt kød. Brun kødet på alle sider på en varm pande. Smør det med sennep, og krydr med salt og peber.
Børst svampene rene, og hak dem i små stykker. Opvarm en pande med olie, og steg svampene i 3-4 minutter. Krydr med timian og salt, og tag panden fra varmen.
Fordel den lufttørrede skinke på et stykke husholdningsfilm, så skiverne overlapper hinanden. Fordel de stegte svampe på skinken, og læg mørbraden på midten. Rul det stramt sammen, så kødet er pakket ind i skinke og svampe.
Rul butterdejen ud på et stykke bagepapir. Fjern filmen fra kødet, og placér det midt på dejen. Pensl dejkanterne med æg, og pak dejen stramt omkring kødet.
Læg det indpakkede kød med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir, og pensl rullen med resten af ægget. Bag rullen i ovnen i ca. 25 minutter, og lad den hvile i ca. 10 minutter, inden den skæres i pæne skiver.
Tænd ovnen på 200°. Skyl og skrub kartoflerne. Vend dem med olie, og krydr med timian og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 40 minutter, til de er gyldne og gennemstegte. Vend rundt i kartoflerne undervejs.
Skyl og tør salaten. Pil rødløget, og skær det i helt tynde skiver. Rør olie, eddike, honning og dijonsennep sammen i en skål, og krydr med salt og peber. Vend salat og rødløg sammen med dressingen, og anret i en skål. Top salaten med ristede kerner, og servér den som tilbehør til beef Wellington og timiankartofler.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar