Beef Wellington med svampe
25. februar 2020
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Beef Wellington er en engelsk klassiker, som stadig holder 100 procent. Oksemørbraden bliver pakket ind i svampe, lufttørret skinke og et sprødt lag dej yderst, og resultatet er lige til at sætte gaflen i. Beef Wellington fungerer også perfekt som gæstemad med lidt god vin i glassene.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Brun hurtigt kødet på en tør pande. Smør det med sennep, og krydr med salt og peber.
Skær champignonerne i små stykker, og steg dem i olie på en pande i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber.
Fordel skinke på et stykke husholdningsfilm, så det passer med længden og omkredsen på mørbraden.
Fordel champignoner på skinken, og læg mørbraden på midten. Rul det stramt sammen, så kødet er pakket ind i skinke og svampe.
Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir, fjern filmen fra kødet, og placér det midt på dejen.
Pensl kanten med æg, og pak dejen stramt omkring kødet. Læg det med sammenføjningen nedad, og pensl rullen med resten af ægget.
Bag rullen i ovnen i ca. 20 minutter, og lad den hvile i ca. 10 minutter, inden den skæres i pæne skiver.
Skær svampene i lidt mindre stykker, og steg dem gyldne i smør på en pande.
Anret kødet med balsamicoglace, svampe og kørvel. Servér straks.
Tip!
En frisk grøn salat vendt i en enkel olie-eddike-dressing passer godt til Beef Wellington med ristede svampe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk