Beef wellington med rødvinsglace
2. august 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Beef wellington er en klassisk engelsk ret, hvor saftig mørbrad pakkes ind i butterdej og serveres med en kraftfuld rødvinsglace til. Her bliver kødet også forkælet af de lækreste svampe.
Bemærk
Trækketid: 20 minutter. Hviletid: 10 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Brun kødet på alle sider i olie på en pande. Krydr med salt og peber, og lad kødet hvile.
Blend de tørrede svampe til groft pulver i en minihakker. Læg et stykke husholdningsfilm på køkkenbordet. Læg skinkeskiverne på husholdningsfilmen, så de går lidt ind over hinanden. Fordel de blendede svampe i et tyndt lag på skinken.
Pensl mørbraden med sennep, og placér den på tværs af skinkeskiverne, så du kan rulle den ind i skinken. Vikl husholdningsfilmen rundt om, så skinken strammes helt tæt om mørbraden. Læg pakken på køl i 20 minutter.
Forvarm ovnen til 180°. Fold butterdejen ud, og sørg for, at den er stor nok til at kunne rulles om kødet. Pak kødet ud af filmen, og rul det ind i dejen. Dejen skal slutte tæt om kødet. Skær overskydende dej væk, og fugt samlingerne med lidt vand.
Pensl dejen med æggeblomme, og bag mørbraden i ovnen i 20-25 minutter afhængigt af tykkelsen. Lad kødet hvile i 10 minutter.
Rens svampene, og hak dem groft. Bland rødvin, timian, laurbær og hakkede svampe i en kasserolle, og kog det ind i et par minutter. Sigt krydderurter og svampe fra, og bland rødvin og fond i kasserollen. Kog saucen ind i et par minutter.
Montér saucen ved at piske koldt smør i den, til den er jævn og glat. Krydr med salt og peber.
Rens de små svampe, og steg dem let i smør på en pande, så de stadig har masser af bid.
Servér kødet med rødvinsglace, små svampe og salat.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk