Bearnaiseessens og bearnaisesauce
2. august 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Hvis du godt kan lide en god bearnaisesauce, så bliver du nødt til at prøve denne opskrift, hvor du også lærer at lave bearnaiseessens. Du kan købe klaret smør i større supermarkeder, hvis du vil spare lidt tid.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil løg, og skær dem i tynde strimler. Bland hvidvin, løg, estragon, peberkorn og laurbærblade i en gryde, og kog det ind til ca. halvdelen.
Tag blandingen af varmen, og hæld på et skoldet patentglas. Lad essensen køle ned ved stuetemperatur, og stil den så på køl – du behøver ikke at si essensen (urterne trækker i væsken, ligesom te, og gør den mere smagfuld).
Smelt smørret over svag varme i en gryde, og lad bundfaldet lægge sig. Brug kun den gennemsigtige, klare del af smørret, og kassér bundfaldet.
Pisk æggeblommerne sammen med sigtet essens i en anden gryde, til det er hvidt og luftigt. Sæt gryden over meget svag varme. Bearnaisen må aldrig blive mere end fingerlun.
Tag gryden af varmen indimellem for at sikre dig, at saucen ikke bliver for varm, da den så vil skille. Tilsæt det klarede smør lidt ad gangen, mens du pisker. Saucen skal være ret tyk, men stadig flydende. Når saucen har den ønskede konsistens og smager af smør og ikke æg, er saucen færdig.
Tilsæt finthakket estragon, og servér til en god bøf.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på bearnaisesovs
Powered by Froala Editor