BBQ-marinerede spareribs med kålsalat
27. august 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Columbus Leth
Saftige spareribs med hjemmelavet barbeque-sauce og kålsalat. Servér evt. også hjemmelavede pomfritter til.
Bemærk
Marinering: Mindst 1 time, gerne natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Bring en stor gryde med vand, laurbærblade, peberkorn og salt i kog. Læg revelsbenene i det kogende vand, og lad dem koge i 45-55 minutter. Tag gryden af varmen, og lad kødet trække i vandet i 15 minutter. Tag derefter revelsbenene op af kogelagen, og dup dem tørre. Rids fedtsiden med en skarp kniv.
Rør ketchup, eddike, krydderier, Worcestershiresauce, farin, salt og peber sammen. Vend kødet i BBQ-saucen, og lad det marinere på køl i 1 time eller gerne natten over.
Tænd ovnen på 200°. Læg kødet på en bageplade med bagepapir, og steg det i ovnen i 15 minutter.
Snit blomkål og spidskål helt fint. Skræl og riv gulerødderne groft, og vend dem med kålen.
Rør yoghurt og ketchup sammen med lidt salt, peber og sukker, og vend dressingen med grøntsagerne.
Servér kålsalaten til kødet, evt. sammen med groft rugbrød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk