Barbecuekylling og kartoffelsalat med ærter og radiser

11. august 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Kold kartoffelsalat er en klassiker, der kan serveres hele året rundt, men den smager nu bedst om sommeren lavet med nye kartofler.

Ingredienser

Sådan gør du

Skrub kartoflerne, og kog dem næsten møre i en gryde med letsaltet vand i 8-10 minutter. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække i kogevandet i yderligere 5 minutter. Afkøl kartoflerne, og skær de største i halve.
Skyl radiserne, og skær dem i tynde skiver. Bælg ærterne. Skyl og hak dilden.
Rør ingredienserne til dressingen sammen i en skål, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend kartofler og halvdelen af radiserne og ærterne sammen med dressingen, og anret den i en skål. Fordel de sidste radiser og ærter på toppen af salaten, og drys med dild.
Skær kyllingebrystfileterne igennem på langs, og bank dem flade med en kødhammer.
Pensl de 8 stykker kylling med barbecuesauce på begge sider – gem resten af barbecuesaucen. Lad kyllingen trække på en tallerken i 15 minutter.
Steg kyllingefileterne i olie på en (grill-)pande i 4-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Pensl dem med resten af barbecuesaucen, og krydr med salt og peber.
Servér barbecuekyllingen til kartoffelsalaten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar