Bananpandekager

Med blot 3 hovedingredienser kan du lave buttede og lækre bananpandekager. Alt du skal bruge, er modne bananer, æg og havregryn.

Bananpandekager
0-30 min.

(8)

January 25, 2022 af Linn GrubbströmFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

person

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

GODE TIPS TIL OPSKRIFTEN PÅ BANANPANDEKAGER

De små buttede bananpandekager kan nemt forveksles med amerikanske pandekager – dem her smager mindst lige så godt, de er bare sundere. Opskriften indeholder nemlig intet raffineret sukker, og så er hvedemelet erstattet af havregryn. Bananpandekager med havregryn er perfekte til en sund morgenmad eller snack, fordi de er fyldt med vitaminer og gode kulhydrater, der mætter godt.

Det er oplagt at lave sundere pandekager med banan, da bananens naturlige sødme gør, at der slet ikke er behov for at tilsætte hvidt sukker. Især hvis du sørger for at bruge overmodne bananer. Derfor er bananpandekager også en oplagt mulighed for at undgå madspild, hvis du har modne bananer, der trænger til at blive brugt. Bananernes bløde konsistens gør desuden pandekagerne bløde og svampede, ligesom klassiske amerikanske pandekager.

Grundopskrift på bananpandekager

Det er utrolig nemt at lave banapandekager, da man kan lave dem med blot 3 ingredienser. Det eneste, der er nødvendigt for at lave lækre bananpandekager, er moste bananer rørt sammen med æg og havregryn.

Resten af ingredienserne kan i princippet undlades, men bagepulver er med til at gøre dem ekstra luftige og buttede. Salt fremhæver de andre smage, men begge dele kan undlades, hvis du er løbet tør. Se, hvordan de laves, i videoen ovenover.

Banan og chokolade er et rigtig godt match, så du kan tilsætte hakket chokolade til pandekagedejen, hvis de skal være ekstra fristende. Du kan også tilsætte andre frugter og bær til dejen til bananpandekager. Blåbær smager skønt i bananpandekager og giver et ekstra sødt og frugtigt bid i dejen. Du kan også tilsætte revet æble, som giver en ekstra blød og saftig pandekage.

Citron og vaniljepulver kan give bananpandekagerne ekstra smag, men du kan også tilsætte andre krydderier eller smagsgivere såsom kanel eller kardemomme.

Bananpandekager uden mel

Bananpandekagerne er uden mel, så de egner sig også godt til dig, der gerne vil undgå gluten. Pandekagerne indeholder dog havregryn, så her skal man være opmærksom på at anvende en certificeret glutenfri havregryn, hvis man lider af cøliaki.

Topping til bananpandekager

Bananpandekager smager skønt i sig selv, men hvis du har lidt ekstra tid og vil lave en lækker morgenmad, snack eller dessert, sætter toppingen prikken over i’et.

Banansmagen i pandekagerne går godt til næsten enhver anden ingrediens, og det er derfor kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til topping og tilbehør til bananpandekager. Skal du spise bananpandekagerne til morgenmad, kan du f.eks. gå med frugt og mejeriprodukter såsom yoghurt. Serverer du derimod banapandekagerne til dessert, kan du gøre dem ekstra søde og dekadente med is, karamelsauce eller chokolade. Vi har samlet lidt inspiration til toppings herunder:

  • Peanutbutter
  • Frugt og bær
  • Kokos og hakkede nødder
  • Hakket eller smeltet chokolade
  • Marmelade eller kompot  
  • Yoghurt eller skyr
  • Sirup eller honning
  • Karamel- eller chokoladesauce

Sunde bananpandekager til morgenmad og snack

De sundere bananpandekager er perfekte til morgenmad, madpakke eller eftermiddagssnack, fordi de både er lækre og nemme at forberede. Du kan hurtigt bikse dejen til bananpandekagerne sammen og have lækker morgenmad på et øjeblik.

Du kan også lave en stor portion og gemme resterne af bananpandekagerne på køl eller fryse dem ned, så du har nem morgenmad eller en sund snack til madpakken en anden dag. Bananpandekager kan nemlig sagtens spises kolde, hvis du skal have dem med på farten. Hvis du har mulighed for at lune dem på en pande eller i en mikroovn, er det bare en bonus, der gør, at de næsten smager som nybagte bananpandekager.  

Selvom bananpandekagerne er til den sunde side, kan de også sagtens serveres til dessert. Du kan enten servere dem som et sundere alternativ til desserten, eller simpelthen bare fordi de smager skønt. Bananpandekager kan nemlig nemt gøres til en overdådig dessert til gæsterne, hvis du topper dem med nogle af forslagene ovenfor. Du kan også finde en opskrift på bananpandekager med jordbæris og karamelsauce her.

Bananpandekager til børn

Bananpandekagerne her er også egnede til børn og babyer. Babyer kan begynde at spise pandekagerne fra de er 6-9 måneder, De er gode, fordi de er dejligt søde og bløde, hvilket gør dem nemme at tygge og spise på egen hånd.

Bananpandekagerne kan sagtens bages 1-2 dage i forvejen – så går det hurtigere med at få dem på bordet om morgenen! Opbevar de afkølede pandekager i en tætsluttende pose i køleskabet, og varm dem forsigtigt op på en pande eller på brødristeren. Bananpandekagerne smager også godt kolde. Bananpandekagerne kan også sagtens fryses.

Måske du også kan li'