Ballerinakiks med mælkechokoladecreme
30. juli 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
En blød og lækker mælkechokoladecreme lagt sammen mellem en lys og en mørk kiks – det bliver børnenes (og de voksnes) nye favorit!
Bemærk
Afkøling: Mindst 4½ time
Ingredienser
Udstyr
2 runde kageudstikkere, 5 cm og 2 cm (evt. med kruset kant)
Sådan gør du
Bland hvedemel, flormelis, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr dem i melblandingen med fingrene, til konsistensen er grynet. Del den grynede dej i to portioner, og læg dem i hver sin skål.
Saml den første portion dej med ca. 2 spsk. koldt vand, til den er ensartet og sammenhængende. Hæld kakao i den anden portion dej, og saml dejen med ca. 2 spsk. koldt vand, til også den er ensartet og sammenhængende. Pak den lyse og den mørke dej ind hver for sig i husholdningsfilm, og læg dem på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175°. Rul den mørke dej ud på et let meldrysset bord til en tykkelse på ca. 3 mm. Stik dejen ud i cirkler med en rund udstikker på 5 cm. Fordel de runde kiks på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til de er let gyldne. Afkøl dem på en bagerist.
Rul den lyse dej ud på et let meldrysset bord til en tykkelse på ca. 3 mm. Stik dejen ud i cirkler med en rund udstikker på 5 cm, og stik herefter en lille cirkel på 2 cm ud i midten på hver. Fordel de lyse kiks på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til de er let gyldne. Afkøl dem på en bagerist.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen. Varm fløde og glukosesirup op til kogepunktet i en kasserolle, og hæld det over chokoladen i skålen.
Rør med cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen er smeltet, og cremen er blank og ensartet. Smag til med en smule salt. Lad ganachen sætte sig på køl i 3-4 timer, til den har en passende, smørbar konsistens.
Læg de afkølede kiks sammen to og to (en mørk og en lys) med en teskefuld chokoladeganache imellem, og opbevar dem i en lukket beholder på køl indtil servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk