Baked Alaska med passionsfrugt-is og pistaciebund

23. marts 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Giv den gas med desserten nytårsaften, og byd dine gæster på en imponerende indbagt is med lækker marengs.

Bemærk
Frysetid: I alt mindst 8 timer.

Ingredienser

Udstyr

1 halvkugleformet silikoneform eller rund fryseegnet skål, 18 cm i diameter (f.eks. fra Silikomart)

Sådan gør du

Skær passionsfrugterne i halve, og skrab frugtkødet ud. Pres saften af citronen.
Kog passionsfrugtkød, citronsaft og ⅓ af sukkeret sammen i en gryde ved svag varme i 2-3 minutter. Pres frugtpuréen igennem en finmasket si over en skål, så kerner frasorteres, og der kun er den rene frugtpuré tilbage. Afkøl puréen.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblommer, resten af sukkeret og vaniljekorn lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Pisk fløden til blødt skum i en anden skål.
Rør den afkølede passionsfrugtpuré i æggemassen, og vend derefter flødeskummet i med en dejskraber. Hæld iscremen i en halvkugleform, glat overfladen, og sæt den i fryseren i mindst 8 timer (gerne natten over),til den er helt hård.
Tænd ovnen på 180°, og læg bagepapir i formen. Blend pistacienødder, mandler og flormelis til fint mel i en foodprocessor eller minihakker.
Pisk æggehviderne sammen med 2 spsk. flormelis til en luftig marengs i en skål med en elpisker. Vend nøddeblandingen sammen med marengs og salt, og fordel dejen i formen.
Bag bunden i ovnen i ca. 12 minutter, til den er gennembagt. Afkøl på en bagerist, og sæt den på køl til næste dag.
Pisk æggehviderne stive i en skål med en elpisker, og tilsæt sukker lidt ad gangen, til marengsen er tyk og skinnende.
Anret den kolde pistaciebund på et serveringsfad. Vend isen ud af formen, og placér den oven på pistaciebunden. Smør marengsen jævnt ud over isen, så den er helt dækket, og brænd den gylden og sprød med en lille gasbrænder. Servér straks, mens isen er kold, og marengsen er lun.

Tip!

Hvis du starter dagen før med at lave isen og bage bunden, så er det ingen sag at samle og gøre desserten klar, uden at isen smelter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar