Bagte kartofler
De store bagekartofler er gode til mange ting, men de klassiske bagte kartofler med en stor klat smør kan nu noget helt særligt!
(5)
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Sådan laver du bagekartofler
Det er rimelig simpelt og kræver ikke mere end 3 ingredienser, men alligevel bliver man ofte i tvivl om temperatur, ovntid og meget andet! Herunder har vi samlet vores bedste råd til lækre bagte kartofler.
Skal bagte kartofler koges først?
Det er ikke nødvendigt at koge bagekartoflerne først, da de nok skal blive møre på den halvanden time, de får i ovnen. Skal tilberedningen i ovnen gå hurtigere, kan du dog sagtens koge kartoflerne i 10-15 minutter, inden du sætter dem i ovnen. Så kan du nøjes med at give dem 1 time.
Bagte kartofler i staniol
Du behøver ikke at pakke kartoflerne ind i staniol, inden du bager dem i ovnen – kartoflerne kan sagtens klare varmen uden at brænde på. Vil du ikke have, at kartoflerne får en tyk skal, kan du dog med fordel pakke dem ind i staniol inden tilberedning, da det giver en blødere skal. Den bløde kartoffelskræl smager måske bedre, hvis du har tænkt dig at spise den, men den hårde skræl er noget nemmere at håndtere, når kartoflerne skal fyldes med smør.
Bagte kartofler på grill
Skal du lave bagte kartofler på grill, er det en god idé at pakke dem ind i staniol først, da grillen har en højere temperatur end ovnen. Pak bagekartoflerne ind individuelt, og grill dem 1 time med lukket låg. Vil du have en tyk og hård kartoffelskræl, kan du pakke dem ud af staniolen det sidste kvarter.
Bagte kartofler i mirkoovn
Du kan faktisk nemt lave bagte kartofler i din mikroovn. Skyl og rens kartoflerne, og tør dem i et viskestykke. Læg dem på en tallerken, og giv dem 6-8 minutter i mikroovnen afhængigt af deres størrelse. Vend dem evt. undervejs. Lad kartoflerne hvile et par minutter inden servering, så varmen fordeler sig jævnt. Er de ikke helt gennembagte, kan du give kartoflerne et par minutter mere. Det er supernemt og sparer strøm, men kartoflernes ydre bliver meget blødt, så er man ikke til det, er ovnen en bedre løsning.
Halve bagte kartofler
De store bagekartofler er også gode som halve bagte kartofler. Resultatet bliver en blanding af ovnstegte, sprøde kartofler og bløde bagekartofler, der kan fyldes med smør. Tænd ovnen på 200°. Skyl og rens kartoflerne, og halvér dem. Pensl med olie, og drys med salt og evt. andre krydderier. Bag dem i ovnen i ca. 45 minutter. Servér f.eks. med en god klat hvidløgssmør på toppen.
Bagte kartofler med fyld
Når de bagte kartofler er færdige i ovnen, kan du servere dem som tilbehør med smør eller cremefraiche, men du kan også servere dem med andet lækkert fyld. Halvér dem på langs, skrab indmaden ud uden at ødelægge skrællen, og læg den i en skål. Rør kartoffelmosen sammen med andet lækkert fyld som f.eks. bacon, krydderurter og/eller spinat. Læg kartoffelfyldet tilbage i kartoffelskrællerne, og drys evt. med ost. Sæt kartoflerne tilbage i ovnen i ca. 12 minutter. Find vores lækre opskrift på bagte kartofler med fyld her!
Powered by Froala Editor