Bagt grøntsagssuppe med blåskimmeltoast
21. januar 2020
af
Kristine Høeg.
Foto: Line Falck
Bagt grøntsagssuppe med blåskimmeltoast kan du lave på stort set alle de grøntsager, du har i grøntsagskuffen i køleskabet – og det gør ikke noget, hvis de måske er blevet lidt trætte. Med de grøntsager, der er nævnt i opskriften, bliver suppen sød og spicy, og derfor passer den salte, sprøde blåskimmeltoast rigtig godt til.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 235°. Skær rensede gulerødder, peberfrugter og løg i grove stykker, og fordel dem i en bradepande eller et ovnfast fad, evt. beklædt med bagepapir.
Læg tomater og pillede hvidløgsfed i bradepanden. Skær stilken af chilierne, og læg dem enten hele i bradepanden, eller fjern frø og frøvægge først, alt efter hvor spicy du ønsker suppen.
Vend alle grøntsager med olie og frisk timian, og steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil grøntsagerne har fået flot mørk farve og er møre.
Fisk timianstilkene op fra de ovnristede grøntsager, og kom grøntsagerne i en stor gryde. Tilsæt dåsetomater og vand eller fond, så grøntsagerne er dækket.
Krydr med salt, peber og røget paprika, og bring suppen i kog. Lad den simre i 5-10 minutter. Blend suppen med en stavblender eller i en foodprocessor, og smag til.
Rist brødskiverne i ovnen, til de bliver sprøde.
Smør brødskiverne med blåskimmelost, og sæt dem i ovnen, til osten bliver blød og smelter lidt i kanten. Servér de gratinerede brød til suppen.
Tip!
Når du ovnsteger grøntsagerne først, får de ekstra meget smag – det, kokkene kalder for umami – så spring endelig ikke dette trin over.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk