Bagels

22. april 2021 af .

Foto: Carina Krüger

Bagels er en ringformet bolle, som får en helt særlig krumme, da den koges inden bagning. De er ikke svære at lave selv – det sværeste er faktisk at stoppe med at spise dem igen.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland vand og mælk. Lun væsken, og udrør gæret heri, når den er lillefingervarm.
Tilsæt salt, sukker, olie, æggeblomme og 2/3 af melet. Ælt dejen godt, og tilsæt resten af melet lidt efter lidt, indtil dejen er smidig og slipper skålens kanter. Tildæk dejen, og lad den hæve lunt i 1 time.
Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Del den i 12 stykker, og form hvert stykke til en flad bolle. Tryk en tommelfinger igennem midten, og sving dejen mellem begge dine pegefingre, til hullet i midten er ca. 1/3 af bollens diameter. Sæt dine bagels på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Hæld vand i en stor sauterpande, så det går ca. 15 cm op ad kanten. Bring vandet i kog, og dæmp så varmen. Læg forsigtigt dejringene i det simrende vand nogle stykker ad gangen, og kog dem i 0,5-1 minut på hver side. Tag dem op med en hulske, og læg dem tilbage på bagepapiret.
Pensl med æggehvide, og drys med birkes. Bag dem i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.
Lad bagels afkøle på en bagerist, flæk dem og fyld dem.

Tip!

Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan fylde dine bagels med. Prøv f.eks. at smøre dem med flødeost, og læg krølsalat, agurker og spegepølse imellem de to halvdele.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar