Baba ganoush

9. maj 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Baba ganoush minder om hummus, men er lavet på bagte auberginer. Den er fyldig og cremet. Dippen har rødder i det mellemøstlige køkken og passer derfor særligt godt sammen med de retter, du finder dér, men den er også alletiders til en grillet bøf eller ovnkartofler.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200° varmluft.
Skyl og tør auberginerne. Halvér dem, og læg dem på en bageplade med bagepapir med skindsiden opad. Bag auberginerne i ovnen ca. 30 minutter, til de er rynkede og møre. Lad dem køle af.
Skrab kødet ud af auberginerne, og kassér skindet.
Pil og halvér hvidløg. Skyl citronen. Pres den for saft og, riv skallen af.
Læg auberginekød, hvidløg, citronsaft og -skal, tahin, spidskommen, koriander og olivenolie i et højt glas eller en skål. Blend med en stavblender, til konsistensen er blød og cremet. Smag til med salt og peber og vurdér, om den evt. skal have lidt ekstra spidskommen eller koriander.
Skyl og tør persillen. Hak den fint, og strø den over dippen ved servering. Dryp med olivenolie.

Tip!

Prøv også at tilsætte lidt frisk chili til din baba ganoush, hvis den gerne må sparke lidt ekstra til smagsløgene.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til Baba ganoush

Auberginedippen med det knapt så mundrette navn betyder direkte oversat forkælet far. Det menes, at dippen blev opfundet, så den kunne serveres til en sultan – deraf det sjove navn.

Baba ganoush smag

Auberginedippen laves ved at bage auberginerne og blende indmaden med en masse lækre krydderier og olie. Baba ganoush er derfor en fed og cremet dip, der smager dejligt krydret. Vil du have en mere spicy dip, kan du tilsætte cayennepeber eller frisk eller tørret chili.

Baba ganoush holdbarhed

Dippen kan holde 4-5 dage på køl i en lufttæt beholder, men den kan godt blive lidt brun i overfladen. Dryp lidt citronsaft over, og rør i den inden servering.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar