Asiatisk muslingesuppe med kokos

25. marts 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Giv den klassiske muslingesuppe et eksotisk strejf med ingefær, citrongræs og koriander.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl muslingerne, skrub dem godt med en køkkensvamp, og fjern skægget. Alle muslinger skal være lukkede, hvilket betyder, at de er levende. Giv de muslinger, der er let åbne, et lille slag på skallen. Hvis de lukker sig, er de levende. Kassér alle åbne og ødelagte muslinger.
Pil og hak løg og hvidløg, og skær begge dele i små tern. Steg løgternene i olie i en gryde ved svag varme i 2-3 minutter, til de er let møre. Hæld hvidvin ved, kog op, og tilsæt de rensede muslinger.
Damp muslingerne under låg i 4-5 minutter, til de er åbne og tilberedte. Kassér muslinger, der ikke åbner sig. Løft muslingerne op af gryden med en hulske, og gem dem i en skål til servering.
Rens svampene, og skær dem i kvarter. Skyl cherrytomaterne, og skær dem i halve. Skyl forårsløgsløgene, og skær dem i tynde skiver på skrå. Skyl bladselleristilkene, og skær dem i tynde skiver på skrå. Skyl citrongræsstilkene, og hak den nederste del fint. Skræl ingefæren, og riv den fint.
Sigt muslingesaften, og kog den sammen med kokosmælk, champignon, cherrytomater, forårsløg, bladselleri, citrongræs og ingefær i 4-5 minutter. Krydr suppen med salt, peber og limesaft.
Servér muslingesuppe med grøntsager i dybe tallerkner, og top med frisk koriander og limebåde. Spis muslingerne ved siden af, eller bland dem i suppen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar