Appelsinmousse med kandiserede appelsinskal
6. april 2021
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
I vintermånederne er appelsinerne saftige og lækre, og det bør udnyttes. I denne søde dessert kan man virkelig sige, at appelsinerne spiller hovedrollen. Resultatet bliver både flot og velsmagende.
Bemærk
Tørretid, appelsinskaller: Mindst 12 timer.
Køletid, appelsinmousse: Mindst 5 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog sukker og vand i en gryde. Rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Skræl appelsinerne. Pas på, så du ikke får for meget af det hvide med. Skær skallen i ½ cm brede strimler.
Kog skallen i 2 minutter i sukkervandet. Afdryp appelsinskallen i en sigte.
Læg skallen tilbage i gryden igen. Lad dem koge på lav temperatur i 30 minutter. Lad derefter appelsinerne trække i lagen i mindst 4 timer.
Fisk appelsinskallen op af lagen, og læg dem på et bagepapir i mindst 12 timer. Dyp evt. de tørre appelsinskaller i lidt sukker.
Læg husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps med en elpisker i en skål.
Varm appelsinjuice op i en gryde til kogepunktet. Tag gryden af blusset. Vrid husblassen, så vandet forsvinder, og læg den i appelsinjuicen. Rør rundt i den varme juice, til husblassen er helt opløst.
Pisk fløden til luftigt skum med en elpisker i en skål.
Bland appelsinjuicen i æggesnapsen, og vend derefter æggesnapsen i flødeskummet med en dejskraber.
Fordel moussen i glas, og sæt dem på køl i mindst 5 timer.
Pisk fløden luftig med en elpisker i en skål. Pynt appelsinmoussen med piskefløden og de kandiserede appelsinskaller.
Tip!
Har du kandiserede appelsinskaller tilbage, kan de gemmes i et glas med låg. Vil du spise dem som et snack, kan du smelte lidt chokolade og dyppe den ene ende af skallen i chokoladen. Lad chokoladen størkne, og spis dem sammen med f.eks. en kop kaffe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk