Andesteg med pærefyld
9. november 2018
af
Inge Skovdal.
Foto: Inge Skovdal, Skovdal Nordic
Her fyldes andestegen med pærefyld, der er et skønt alternativ til det klassiske æble- eller appelsinfyld. Servér anden med sauce lavet på stegeskyen fra den langtidsstegte and.
Bemærk
Ovntid: ca. 5 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 125°. Rens anden, og fjern fedtet. Gem indmad, vingespidser og hals til sauce.
Riv skallen af citronen. Gnid anden med salt, peber og lidt af citronskallen.
Skræl pærerne, og skær dem i både. Hak timian groft. Fyld det i anden sammen med dadler og svesker. Luk anden med en kødnål.
Læg anden på en bradepande, og hæld vandet ved. Steg anden i ovnen i 3 timer.
Hæld fedt og sky fra, og gem det til saucen. Sæt fedt og sky på køl, da det gør det lettere at adskille.
Hæld portvin ved anden, og steg den videre i endnu 2 timer. Hæld sky fra igen, ca. 30 minutter før anden er færdigstegt. Hold anden varm indtil servering.
Steg indmad, vingespidser og hals i smør i en gryde, og hæld vand ved. Lad det simre i ca. 30 minutter, og si herefter fonden. Kog fonden op, og skum af for fedt.
Tag fedt og sky fra anden ud af køleskabet, når fedtet er stivnet. Fjern fedt, så der kun er sky tilbage. Kog skyen op med fonden.
Tilsæt portvin. Jævn saucen lidt med saucejævner, og tilsæt madkulør lige inden serveringen. Smag til med mere andefond lidt ad gangen.
Tip!
Hvis saucen skiller, når skyen piskes i, kan man komme en sjat mælk i, mens man pisker. Det vil samle saucen, og redde middagen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på andesteg eller gåsesteg