Andepostej

En klassiker på julefrokostbordet: Postej. Vi har givet denne et tvist med andelever, tørrede frugter og knasende nødder, som gør den ekstra julet. Og så er den nem at lave.

Andepostej
0-30 min.

(0)

13. november 2023 af Louisa LorangFoto: Rikke Westesen
Bemærk:Køletid: 3 timer eller natten over

Ingredienser

personer

Andepostej

hasselnøddekerner
50 g
andelever
500 g
olivenolie
2 spsk.
smør
25 g
lille løg
1
frisk timian
2 stilke
salt og peber
cognac (kan udelades)
2 spsk.
piskefløde
1 dl
svesker
100 g

Til servering

cornichoner
frisk timian
3 stilke
hasselnøddekerner
50 g
brød eller rugbrød

Sådan gør du

Andepostej

Rist hasselnødderne, både dem til postejen og serveringen, på en tør varm pande i 4-5 minutter, til de er let gyldne. Lad dem køle lidt, og gnid det meste af hinderne af. Hak dem groft.
Rens leveren for eventuelle sener og blodrester, og skær dem i grove stykker. Dup dem tørre.
Varm olie og smør op på en pande, og steg andeleveren i fedtstoffet i 4-5 minutter.
Hak løg, og pluk timianen. Hæld begge dele på panden, og lad det stege med i yderligere 2-4 minutter, eller til leveren er gennemstegt. Krydr undervejs med salt og peber.
Hæld cognac ved, og lad det koge væk. Rør fløde i, og kog det hele op. Hæld hele pandens indhold over i en skål, og blend det med en stavblender. Smag til med en gavnmild mængde af salt og peber.
Hak sveskerne groft, og vend dem i postejen sammen med ca. halvdelen af nødderne. Hæld postejen over i en lille skål eller et glas, dæk den godt til, og sæt den på køl i mindst 3 timer, gerne natten over.

Servering

Servér postejen med cornichoner, nødder, lidt timian og godt brød.

Tip!

I stedet for andelever kan du bruge kyllinge- eller kalvelever.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'