Amerikansk græskartærte

5. september 2021 af .

Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic

En pumpkin pie med masser af lune krydderier. Det er en efterårsklassiker, men den kan sagtens spises året rundt, så længe du kan få fat i græskar.

Bemærk
Bagetid, i alt: 1 time, 25 minutter.

Ingredienser

Udstyr

1 tærteform, 27 cm i diameter
1 lille kageudstikker med bladmotiv

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175°. Skrub græskarret, og halvér det. Fjern kernerne med en ske, og sæt de halve græskar på en bageplade beklædt med bagepapir med skindsiden opad.
Bag dem i ovnen i 45 minutter, eller til græskarkødet er helt mørt.
Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i tern, og smuldr det ud i melet. Gør det hurtigt, så smørret forbliver koldt. Tilsæt 5-6 spsk. vand, til dejen kan samles.
Tryk dejen sammen på bordet til en flad kugle. Pas på med ikke at arbejde for længe med den, så smørret smelter. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i mindst 30 minutter.
Lad græskarret køle lidt af, og læg 400 g af græskarkødet i en blender. Kassér skallen. Blend græskarkødet sammen med æg, fløde, muscovadosukker, sukker og alle krydderierne, til konsistensen er glat.
Rul tærtedejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Skær en cirkel, der passer i tærteformen, og flyt den over i formen. Tryk kanterne på plads, og fordel græskarfyldet oven på tærtebunden.
Udstik små blade af den resterende tærtedej med en småkageform, og fordel dem på kanten af tærten. Pensl dejen med æggeblomme, og bag tærten i ovnen i ca. 40 minutter ved 175°, til den er flot gylden.

Tip!

I stedet for muscovadosukker kan du bruge brun farin.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til græskartærte

En græskartærte er ikke så meget anderledes end en hvilken som helst anden tærte. Den består af en sprød tærtebund og lækkert, smagfuldt fyld.

Fyldet laves i den klassiske pumpkin pie ved at bage græskaret, hvorefter det blendes med æg, fløde, sukker og krydderier. Det er krydderierne kanel, ingefær, kardemomme, nellike, allehånde og muskatnød, der giver den velkendte smag af efterår.

Tærtebunden

For at få en helt perfekt, sprød bund er det vigtigt, at du ikke arbejder for meget med dejen, da det vil få smørret til at smelte og dejen blive sej. Vil du helst undgå at røre for meget ved dejen, kan du blende mel, sukker, salt og smør i en minihakker eller foodprocessor i stedet for at smuldre det sammen i en skål. Bagefter kan du hurtigt samle dejen på køkkenbordet med lidt vand.

Har du ikke tid til at lade dejen ligge på køl i 30 minutter, kan du smide den 10 minutter i fryseren. Det får smørret til at køle af, så du bagefter kan rulle den flot ud. 


Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar