Afrikansk lammegryde med couscous
10. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Prøv en lammegryde fyldt med abrikoser, muskatnød og en hel eksplosion af varme krydderier, der tilsammen smager af Afrika. Servér med gurkemeje-couscous for at fuldende oplevelsen!
Bemærk
Lammegryden skal simre i 1-3 timer, men passer sig selv undervejs.
Ingredienser
Sådan gør du
Tag kødet ud af køleskabet. Pil løgene, og hak dem fint. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint.
Krydr kødet godt med salt og peber, og brun det i smør i en stor, tykbundet gryde, så det får stegeskorpe. Læg kødet til side på en tallerken.
Svits løg, hvidløg og ingefær i gryden. Skræl og skær gulerødder i skiver. Rens og skær peberfrugter i skiver. Vend gulerødder og peberfrugter i gryden.
Lad det hele stege, indtil grøntsagerne begynder at tage farve, og løgene bliver gennemsigtige. Læg kødet tilbage i gryden, og tilsæt alle krydderierne.
Vend rundt, og lad det stege et par minutter. Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden. Rør rundt, og læg låg på gryden.
Lad det hele simre ved svag varme i 1-3 timer, til lammekødet er helt mørt.
Skær abrikoser i skiver. Rør dem i lammegryden sammen med peanutbutter, og smag til med friskpresset citronsaft.
Bland couscous og gurkemeje i en skål. Hæld kogende vand over, og rør rundt. Lad couscoussen stå i 10 minutter.
Skyl og pluk persille. Rør i couscoussen med en gaffel, så kornene løsnes. Servér gurkemeje-couscous til lammegryden, og drys med persille.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk