Ærtesuppe med kammuslinger og champagne
Den smukke, grønne suppe er en fryd for øjet og ren forkælelse. Hæld en sjat champagne i suppen ved servering, så den bobler let op og bliver ekstra festlig.

31-60 min.
(0)
24. maj 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft
Ingredienser
personer
Ærtesuppe
- ærter fra frost
- 400 g
- bananskalotteløg
- 2
- smør (til stegning)
- 1½ spsk.
- hønsebouillon
- 6½ dl
- brøndkarse
- 1 potter
- piskefløde
- 1½ dl
- citronsaft
- 2 spsk.
- salt og peber
Ristede kammuslinger
- kammuslinger
- 12
- sukker
- 1 tsk.
- salt
- 1 tsk.
- olivenolie (til stegning)
Til servering
- toastbrød
- 4 skiver
- olivenolie
- 1 spsk.
- brøndkarse
- ½ potter
- champagne
- 1 dl
Udstyr
- 1 hjerteudstikker
Sådan gør du
Ærtesuppe
Tag ærterne ud fra frost. Pil og hak skalotteløgene fint. Steg løgene i smør i en gryde i 2 minutter, uden at de tager farve.
Tilsæt bouillon, bring suppen i kog, og lad den småkoge i 5 minutter. Tilsæt ærter, brøndkarse og fløde, og lad suppen småkoge i yderligere 5 minutter.
Blend suppen med en stavblender direkte i gryden, til den er jævn og glat, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Ristede kammuslinger
Dup kammuslingerne tørre med et stykke køkkenrulle. Fjern musklen på kammuslingerne, drys dem med sukker og salt, og lad dem trække i 10 minutter på en tallerken.
Steg kammuslingerne i olie på en meget varm pande i 45 sekunder til 1 minut på hver side, til de får en flot gylden stegeskorpe.
Servering
Pensl brødskiverne med lidt olie, og rist dem gyldne på begge sider på en brødrister. Stik evt. brødskiverne ud i hjerter med en udstikker.
Fordel de ristede kammuslingerne i 4 dybe tallerkener, og hæld den varme ærtesuppe over. Pynt med brøndkarse, og servér med hjertetoast. Hæld lidt champagne i hver portion suppe ved servering, og har du poppet en hel flaske, kan du drikke resten til.
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner