Ærtesuppe med fisk og tomatbruschetta
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Betina Hastoft
Ærtesuppe med væde fra Martini? Jo, den er god nok! Martini giver suppen en snært af det tørre og går overraskende godt til de søde ærter og sprøde italienske bruschetta.
Ingredienser
Sådan gør du
Bælg ærterne. Skær agurken i tern. Pil og hak løget, og steg det let i olie i en tykbundet gryde, uden at det begynder at tage farve.
Tilsæt Martini, og lad det koge ind, til al væde er næsten væk.
Tilsæt ærter, agurk, grøntsagsbouillon og koriander. Lad suppen koge svagt i 10 minutter uden låg. Krydr med salt og peber.
Blend suppen grundigt, gerne med en stavblender direkte i gryden. Kog forsigtigt op. Tilsæt koldt smør lige før servering.
Rist brødet, og dryp det med olie.
Skær tomater i små tern uden de våde kerner, bland med hakket koriander og salt, og fordel det på brødet.
Skær et kryds i skindet på fisken, og steg den på skindsiden i olie på en hed pande i 3 minutter – hold den nede på panden med en palet. Servér med suppe og bruschetta.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk