Ærtesuppe med champagne, rejer og rugbrødscrunch
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Columbus Leth
Denne ærtesuppe må være årets smukkeste! Hæld champagne i den portionsanrettede suppe inde ved bordet, så gæsterne også får den oplevelse med! Nogle gange må det gerne være lidt ekstravagant.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180º.
Læg rugbrødsskiverne på den ene side af en bageplade beklædt med bagepapir. Riv parmesan fint på et rivejern, og fordel det i et jævnt lag på den anden side af bagepladen. Sæt bagepladen i ovnen i ca. 7 minutter, til osten er let gylden, og brødet er sprødt. Køl brød og ost af, og bræk det i mindre flager.
Pil skalotteløget, og hak det fint. Skræl bagekartoflen, og skær den i tern på ca. 2 x 2 cm. Steg løg og kartoffel let i olivenolie i en gryde i 5 minutter, uden at det tager farve.
Hæld fløde og mælk i gryden, og lad det koge op. Lad det simre i 15 minutter, til kartoffelternene er møre. Tilsæt de frosne ærter, og lad dem simre med i 2 minutter.
Blend ærtesuppen glat og jævn, gerne med en stavblender direkte i gryden. Smag til med salt og peber.
Hak dild og purløg, og vend det sammen med rejerne.
Anret den varme ærtesuppe i dybe, varme tallerkener, læg en lille bunke rejer i midten, og drys med flagerne af rugbrød og sprød parmesan. Stil en tallerken suppe foran hver gæst, og hæld et skvæt champagne i direkte fra flasken – det giver en let prikkende suppe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk