Æggemuffins

5. oktober 2022 af .

Foto: Line Falck Christensen

Æggemuffins minder lidt om en traditionel æggekage, bare i portionsstørrelser. De små muffins er gode i madpakken og kan sagtens fryses.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog de nye kartofler, til de er knap møre. Lad dem køle en smule af, og skær dem i kvarte.
Tænd ovnen på 225°. Smør en metal-muffinsform med olivenolie, og sæt den i ovnen, så den bliver gennemvarm.
Pisk æggene sammen med salt og peber. Fordel kartofler, semi-dried tomater og timiankviste i muffinformene, og hæld æggemassen over.
Bag miniæggekagerne 10-12 minutter, eller til de netop har sat sig.
Skær imens baconen i tykke skiver, og steg dem sprøde og gyldne på en pande.
Sæt æggekagerne på et fad, og anret baconskiverne ved. Nyd gerne groft rugbrød og koldt smør til.

Tip!

Vil du hellere have bacon i dine muffins, kan du skære den i tern, stege den let på en pande, og røre den i æggemasse, inden den bages.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Æggemuffins: Sådan laver du de bedste

Æggemuffins er egentlig bare små æggekager bagt i muffinforme. De er geniale i madpakken – især fordi de kan laves i store portioner, fryses ned og tages op igen, når de skal bruges!

Æggemuffins med bacon eller skinke

Denne opskrift på æggemuffins er med kartofler og soltørrede tomater, men du kan selvfølgelig skifte de to ting ud med andre lækre sager. F.eks. er bacon og skinke (enten kogt eller tørret) også et godt bud, hvis du vil have en udgave med kød. 

Kartofler er gode, fordi de er billige og mætter godt. Så hvis du gerne vil spare lidt på madbudgettet, bør du dog holde fast i kartoflen. Semidried tomater kan også sagtens skiftes ud med almindelige friske tomater.

Prøv også at variere dine æggemuffins med alt fra spinat og squash til peberfrugt og broccoli. Dine æggemuffins er smarte, når du vil have tømt køleskabet, for de fleste grøntsager kan kommes i dine muffins.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar