Æbletærte med hjertelåg
Friske æbler smager fantastisk i en sød tærte – her er frugttærten toppet med dej stukket ud i små hjerter, der giver et flot og sprødt låg. Servér fx med vaniljeis.

31-60 min.
(1)
31. maj 2018 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft
Ingredienser
personer
Mørdej
- blødt smør
- 150 g
- flormelis
- 90 g
- vaniljepulver
- ¾ tsk.
- salt
- 1 knsp.
- æg
- 1
- mandelmel
- 50 g
- hvedemel
- 250 g
- smør til formen
- 1 spsk.
Æblefyld
- syrlige æbler
- 6
- citroner
- ¼
- sukker
- 115 g
- hvedemel
- 2 spsk.
- stødt kanel
- 1 tsk.
- stødt ingefær
- ½ tsk.
- smør
- 25 g
- mælk
- ½ dl
- sukker til drys
- 1 spsk.
Til servering
- god vaniljeis
- 1 liter
Udstyr
- små hjerteudstikkere (evt. i tre forskellige størrelser)
- en tærteform med løs bund, 22 cm i diameter
Sådan gør du
Mørdej
Rør det bløde smør sammen med flormelis, vaniljepulver og salt. Rør ægget i, og rør derefter mandelmel og hvedemel i. Saml dejen med hænderne uden at ælte for meget.
Form dejen til en kugle, tryk den flad, og pak den ind i husholdningsfilm. Lad dejen hvile i køleskabet i 1 time.
Rul ⅔ af dejen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og beklæd en smurt tærteform med dejen. Skær overskydende dej væk fra kanten med en kniv. Sæt tærteformen og den sidste ⅓ mørdej på køl igen.
Æblefyld
Skræl æblerne, og skær dem i grove tern uden kernehus. Pres saften af citronen. Bland æbler, citronsaft, sukker, mel, kanel og ingefær sammen i en skål.
Tag tærteformen ud af køleskabet, og fordel æblefyldet oven på mørdejen. Skær smørret i små tern, og fordel dem ud over æblefyldet. Stil tærten i køleskabet.
Tænd ovnen på 190°. Rul den sidste ⅓ mørdej tyndt ud med kagerullen på et meldrysset bord. Stik dejen ud i små hjerter. Dekorér tærten med hjerterne, så de fungerer som et låg. Pensl overfladen med mælk. Drys med sukker.
Bag tærten i ovnen i 40-50 minutter, til æblefyldet er meget varmt og bobler, og mørdejen er gyldenbrun. Servér tærten lun med kugler af vaniljeis som tilbehør.
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner